Babysvømning

Vores idrætsforening Jarl Arden tilbyder babysvømning i Arden Svømmehals varmtvandsbassin. Jarls babysvømning er et tilbud om vandtilvænning for de allermindste. Det skal være trygt, godt og en god oplevelse for baby og forældre.

Hvad skal du gøre, hvis du gerne vil deltage i babysvømning?
Du kan få en gratis prøvegang, hvor du kan se, om det er noget for dig og din baby. Du tilmelder dig ved at sende en mail til . Vi tjekker mails hver tirsdag, onsdag og torsdag, så skrive gerne i god tid.

Tidspunkter
Babysvømning:
Tirsdag kl. 11:00-11:40
Tirsdag kl. 11:45-12:25

Onsdag kl. 11:00-11:45
Onsdag kl. 11:45-12:30

Torsdag kl. 16:00-16:40
Torsdag kl. 16:45-17:25


Vand og babyer hører sammen. Fra fødslen har børn nogle naturlige evner i vandet og det er disse evner, vi undervejs i forløbet arbejder med og udvikler. På dette tidlige stadie i barnets liv, er de ved at udvikle nerve- og muskelceller, ligesom de tager deres første spæde favntag med motorikken. Til disse formål er vandet et fantastisk medie.

Det er en uddannet instruktør, der underviser i de gode greb i vandet, både i teori og praksis omkring god babysvømning og dykning. Derudover synger og leges der en masse. Normalt er der mellem 8 og 12 babyer på et hold, og der er fokus på rolige og trygge rammer, hvor både babyer og forældre kommer hjem og har haft en god oplevelse sammen.

Studier viser, at babyer, der jævnligt deltager i babysvømning, sammenlignet med babyer, der ikke går til babysvømning, er bedre udviklet motorisk. Netop det er en af grundene til, at babysvømning i Arden Svømmehal er populært for forældre til babyer.